Forside Om Aikido Om klubben Instruktører Træningstider Kontakt Nyheder Mediearkiv Links In English
 


"Irrashaimase, Dozo ohairi kudasai"
Velkommen indenfor!

Vi er en lille klub uden kommercielle interesser. Vores mål er at videreføre den aikido som vi har været så heldige, at have modtaget fra Doshu Moriteru Ueshiba og Morihiro Saito Sensei i Japan. Vi arbejder hårdt for at sikre et godt træningsmiljø, en fokuseret atmosfære og en oplivende træning.

Selv om Aikido er det centrale, lægger vi næsten lige så stor vægt på det sociale miljø i vores klub. Vi er stolte over at kunne tilbyde et helt unikt klubmiljø med mange aktive og engagerede elever. Frederiksberg Aikido Klub er et sted, hvor der skabes netværk, knyttes venskaber og hvor vi er rigtigt gode til at invitere nye medlemmer ind i fællesskabet. Vi vil også gerne have dig som klubkammerat, så kom og vær med!
Klik her og læs mere om hvordan man starter til Aikido!



Fordi aikido er baseret på tillærte færdigheder og ikke på fysisk styrke, tager det sikkert længere tid inden man kan bruge aikidoen effektivt. Men aikido er en meget effektfuld metode til at lære selvforsvar for både mænd og kvinder.

Det er også derfor, at aikido bliver undervist på mange politiskoler rundt om i verden.

Det vigtigste du kan lære fra aikido er en god krops-koordinering, hurtig reaktion og en positiv mental attitude.

Aikido handler ikke kun om defensivt forsvar. Aikido er effektiv nærkamp! Du skal lære at angribe og forsvare dig hurtigt og effektivt. Vi fokuserer ikke så meget på at slå eller sparke vores modstandere, men prøver at bruge energien i et angreb ved at tage kontrol og balance fra angriberen og kaste personen væk eller holde personen i et låsegreb.

Frederiksberg AikiDojoAikido er ikke en statisk kampkunst, den lægger stor vægt på moment og dynamik i alle sine bevægelser. Den kommer først og fremmest til udtryk i sin fysiske form, hvor du kan mærke teknikkerne på dig selv og på din træningspartner og igennem vedvarende og repeterende træning kan man begynde at forstå aikidoen i dens overførte og mere spirituelle form.

På de følgende sider kan du læse meget mere om vores aikido og vores undervisning. Læs vores
FAQ og få svar på mange spørgsmål om vores aikido og klub! Eller gå direkte til vores afsnit om begyndertræning og tilmelding! Klik her!
 

 
© Copyright 2007 - Frederiksberg Aikido Klub. Medlem af Frederiksberg Idræts Union og Dansk Aikido Forbund.