Måske du har en del spørgsmål om Aikido og din første tid i klubben. Derfor har vi sammensat denne liste af spørgsmål og svar som kan være nyttige.
Klik på overskrifterne herunder for at læse mere.
Måske du har en del spørgsmål om Aikido og din første tid i klubben. Derfor har vi sammensat denne liste af spørgsmål og svar som kan være nyttige.
Klik på overskrifterne herunder for at læse mere.
Nej! Der er ingen tricks i aikido. Hvis man vil lære at forsvare sig effektivt - så er det kun igennem vedvarende og repeterende træning.
Nej! Du planlægger selv din træning. Vi blander os ikke i hvor meget eller hvor lidt du kan træne! Vi er voksne mennesker der alle skal jonglerer mellem studie/arbejde, familie og fritid Det er dog en fordel at træne regelmæssigt for at holde sin form ved lige og for at kunne dygtiggøre sig.
Der stilles ingen særlige fysiske krav udover, at helbred, fysik og motorik skal være alment gode. En vis fysisk og mental robusthed er en fordel. Aikido er Budō - (bu: 'krigs-' og do: 'vej') og træningen er derfor meget intens og fysisk. Vi kræver en vis dedikation og engagement når man er til træning. Mange klubber skriver på deres hjemmeside at aikido kan trænes af alle. Det er en sandhed med visse modifikationer. Det er sandt, at der er mange i alderen 50 til 70 som træner aikido (i Japan) – men de har til gengæld trænet aikido det meste af deres liv. Aikido er ikke en ”retræte” sport. I undervisningen kræves den samme indsats af alle. Vi forventer også, at du er loyal over for vores dojo og vores grundværdier og at du følger vores Sensei´s anbefalinger.
En prøvetime er en gratis og uforpligtende undervisningslektion hvor du fysisk kan få afprøvet Aikido - ganske vist på et begynderstadie! Vi bruger også din prøvetime til at se på hvordan du socialt indgår i træningen, modtagelighed for undervisningen etc. Optagelse i klubben sker ikke automatisk efter en prøvetime – det beror udelukkende på en individuel vurdering af vores Senseis og instruktører. Men bare rolig - vi har endnu ikke afvist nogen allerede efter en prøvetime. Du kan ikke få mere end en (1) prøvetime. Anden gang man dukker op til træning forventes det, at du har en indmeldelse med til din Sensei.
Du skal have noget løst tøj på til træningen - f.eks. en træningsdragt eller træningsbukser og en t-shirt. Det skal være noget som kan tåle fysisk aktivitet. Det er underordnet hvilke farver tøjet har. Vi vil gerne frabede os t-shirts med provokerende udsagn eller politiske budskaber. Vi træner barfodet og og man skal have slippers eller badetøfler på - når man går fra omklædningen til dojoen. Har du en gi (japansk- træningsdragt) allerede, så skal stofmærker fra tidligere stilarter eller forbund være fjernet. Ligeledes skal man bære hvidt bælte på gien. Har man ikke et hvidt bælte kan man låne et i klubben. Hvis der bliver trænet aikido når du kommer til hallen - så træder du bare stille og roligt ind i dojoen og sætter dig på bænken og venter.
Ydmyghed er en dyd, siger ordsproget! Det forventes ifølge Japansk tradition, at den sidst ankomne indtager den mest ydmyge plads i hierarkiet. Som nybegynder uden rang skal du sidde som en af de sidste i rækken. Har du trænet i et stykke tid, men ikke har fået købt en dogi (hvid træningsdragt) forventes det, at du også sidder som den sidste i rækken.
Smerte er ikke målet i træningen, men det er en af konsekvenserne i læringsprocessen. Aikido vil altid vedblive at være en ”martial art”. Man kan heller ikke lære at svømme uden at blive våd! Selvfølgelig skal teknikkerne varieres i tempo og niveau så det passer til den enkeltes helbred og alder. Der må aldrig være et tilsigtet misbrug af den tillid der er mellem to træningspartnere! Men hvis der aldrig er nogen smerte, hvordan kan man så lære at arbejde med den og hvordan vil man forstå den psykologiske respons som er en del af en given teknik. Immobilisering vil gøre ondt specielt hvis man tilsigtet eller utilsigtet gør modstand og ikke forstår balancen mellem samarbejdet i træningen. Man skal huske, at selv i ”Vild med dans” kan der være stor smerte når man danser for hårdt, forkert eller for seriøst!
Aikido egner sig ikke til genoptræning! Har du en dårlig eller skadet ryg, håndleds, skulder eller en knæ/ankel skade – kan vi ikke anbefale, at du begynder til aikido! Som begynder vil man opleve at netop ryg, håndled, skulder og knæ/ankler er specielt udsat i låse-/fald-teknikker/kast.
Sørg altid for at være forberedt! Kom i god tid til træning - så du har tid til at varme op! Nogle gange går Sensei i gang med undervisningen med det samme! Det er dit ansvar at være klar til at modtage undervisningen.
Alle er lidt nervøse når de starter i en klub for første gang. Tænk ikke så meget over det. Efter opvarmningen vil en Sempai tage dig til et lille område på måtten hvor du vil blive undervist i faldteknik og basis bevægelser. Denne træning er en vigtig del i aikidoen og vil derfor fylde en stor del i starten af din træning.
Sådan føler alle det, når de først starter. Tag det roligt, vi har alle haft det på samme måde. Slap af og hav det sjovt. Hvis du træner regelmæssigt vil du hurtigt lære det. Lad være med at fokuserer for meget på hvad du ikke kan – men vær positiv over den indlæring du er i gang med. Det gode ved aikidoen er, at her kan man ikke fake noget. Kun det hårde arbejde giver resultater. Blå mærker inkl.
Du kan anmode om medlemskab når du har haft din første prøvetime og du har haft en kort samtale med en af vores Sensei´s. På vores hjemmeside kan du finde vores indmeldelsesblanket som skal udfyldes og medtages til den førstkommende træning. Kontingentet skal senest dagen efter være indbetalt på klubbens konto. Vær opmærksom på at du skal være minimum 16 år for at blive optaget på voksenholdet og minimum 6 år for at starte på børneholdet.
Kontingent betales den første i hver måned på klubbens konto Reg.nr. 2104 - 549 862 4768 (Nordea Bank)
Kontingent pr. kvartal er Kr. 600,- (Ved indmeldelse skal der betales forud for 3 måneders træning + et årligt gebyr på Kr. 50 til Dansk Aikido Forbund, i alt kr. 650,-). Jvf. vores vedtægter skal man betale kontingent uanset om man har trænet eller ej.
Man skal betale kontingent for alle 12 måneder uanset om der er ferie eller helligdage hvor vi ikke tilbyder undervisning. Er man væk fra træning (pga. sygdom, skader, rejser) i mere end 5 måneder kan man overgå til passivt medlemskab (kr. 50,- pr. md.) og genoptage sin træning og fuldt medlemskab på helt normale vilkår når man kommer tilbage.
Ønsker man ikke længere at træne og gerne vil melde sig ud - skal dette ske skriftligt til bestyrelsen. Har vi ikke modtaget din udmeldelse vil du forsat blive opkrævet kontingent.
Skylder man for 3 måneders kontingent er man udelukket for videre træning og ønsker man at genoptage sin træning skal restancen være fuldt betalt samt man skal betale forud for yderlige 3 måneders træning. Bestyrelsen kan jvf. vores vedtægter vælge at udmelde en person som skylder mere end 3 måneders kontingent.
Fortryder man sit medlemskab kort efter indmeldelse og har været til 1 undervisningstime udover prøvetimen - får man ikke refunderet sit indskud.
Har man af andre årsager efter sin indmeldelse slet ikke haft nogle undervisningstimer kan man inden for 3 måneder fra sin indmeldelse få refunderet 40% af sit indskud.
Alle budo stilarter er unikke, men der findes kundskaber som man kan føre med sig fra en stilart til en anden. Den som har trænet judo tidligere har f.eks. en meget god faldteknik, hvilket er meget vigtigt i aikido. Er stor del af teknikkerne i Aikido har en lang historie som kan genkendes i mange budo og jutsu former. Selvom man udfører disse teknikker som er så specifikke for aikidoen kan tidligere erfaring fra andre former og stilarter give en et forspring som vil være til stor hjælp i træningen. Men også et forudgående kendskab til etikette og begreber kan hjælpe på overgangen fra en stilart til en anden. Hvis du ønsker at komme i gang med budo-træning igen, men føler at din nuværende træning ikke længere passer til dig - så er aikido et konkurrence-frit alternativ. Højst sandsynligt vil din tidligere træning komme dig til gode. Har du trænet aikido tidligere, et semester eller mere - så kan du fortsætte hvor du slap træningen. Er du usikker på om dit niveau stadig er godt nok, så kontakt os. Så kan vi sammen finde ud af hvilket niveau som er bedst for dig at træne på!
Der er mange regler for opførsel i dojoen. De fleste af dem kan du læse hvis du downloader vores dojo regler i vores mediearkiv. Men der er først og fremmest en vigtig regel som skal overholdes. Mobiltelefonen skal fralægges når man træder ind af døren til Dojoen. Er man i en situation hvor man skal være tilgængelig på mobilen - så må man blive hjemme og træne en anden dag!. Mobiltelefonen skal altid være pakket væk og lydløs eller slukket – når der er træning. (Også hvis man sidder og kikker på!)
Man kommer ikke for sent! Men det kan jo ske.... Er man 15 min. forsinket så sidder man træningen over. Er man under 10 min. forsinket så sætter man sig i hjørnet nærmest døren og bukker ind. Når Sensei har set dig - kan du indgå i træningen uden opvarmning. Det er ikke god etikette at pådrage sig opmærksomhed og dermed bryde koncentrationen hos de andre elever under træningen.
Når man ser en aikido opvisning, så er det ofte de meget cirkulære bevægelser hvor angriberen ser ud til at løbe eller følge meget med i bevægelsen. Man skal huske på, at det er en showcase hvor man traditionelt viser aikido træningen i sin principielle form. Trænings-pædagogisk lærer både "uke" (den der bliver kastet) og "nage" (den der kaster) at beskytte sig selv. Efterhånden som man udvikler sig - bliver angrebene hurtigere og mere modstandsdygtige og teknikkerne begynder at få en mere realistisk dimension. Uden din partners aktive deltagelse kan det være svært at gennemfører en teknik og dermed udvikle sig. Derudover er mange af teknikkerne farlige hvis man modarbejder dem. At være i stand til at udvikle og optræne en betragtelig kraft uden at skade sin partner er en tidskrævende proces. At avancerer til et sådant niveau tager tid og derfor er det vigtigt at man samarbejder i træningen.
Samarbejde og tillid er to nøgleord i aikidotræningen. Det er svært at udvikle sig som menneske uden sociale kompetencer. Derfor var det også vigtigt for O`Sensei, at man i træningen opøvede karakteregenskaben at kunne samarbejde og evnen til at have tillid. Mange af teknikkerne i Aikido er farlige, derfor er det vigtigt, at man kan samarbejde og at man har tillid til sin træningspartner. Vi låner, så at sige - vores kroppe til hinanden under træningen, derfor er det vigtigt, at vi respekterer den tillid vi får fra vores træningspartner. Hvis man som modtager af en teknik holder for fast eller obstruerer sin partners teknik, så har man brudt tilliden og det samarbejde som er vigtigt for enhver indlæring. At være modtagelig overfor sin partners teknik er en vigtig del af træningen. At kunne give præcist den mængde konstruktiv ”modstand” - så ens partner får lov til at udvikle sin teknik er afgørende for udvikling. At kunne udvikle en evne til at kunne tage bestik sin partner og have en fornemmelse for sin træningspartners evner og styrke er også udviklende for det at kunne selvforsvar.
På spørgsmålet om meditation er en del af træningen - så er svaret nej! Men! på tibetansk hedder meditation "gom" som betyder at gøre eller øve sig, hvilket vil sige, at man øver sig i at iagttage sindet og det, der foregår i det, uden at knytte sig til de tanker og følelser, der naturligt opstår. Den form for meditation findes helt naturligt igennem vores træning. Et meget vigtigt element i at kunne forsvarer sig - er at holde hovedet koldt i en presset situation.
Derfor skal vi optræne evnen til at kunne reagerer uden en følelsesmæssig tilknytning til situationen. Fokus skal flyttes til en overordnet strategi - frem for at blive stresset (følelsesmæssigt involveret) over at en modstander holder fast i dig!
Som begynder vil man opleve, at aikido træningen foregår meget langsomt - indtil man har lært sig den fornødne faldtræning. Først herefter kan man forøge intensiteten i sin træning.
Man skal spørge sig selv, hvad er det jeg søger? Kampkunst og herunder aikido kan generelt ikke sidestilles med en fitnesskultur. Vil du i form foran spejlet - så er aikido ikke svaret!
Når man kommer til dojoen træder du ind i et lille stykke Japan. Reglerne er anderledes her end i andre Danske foreninger. Vores traditioner bygger på gammel bushido kodeks.
Vi tager afstand fra en fitness kultur hvor man kun tilgodeser sine egne behov. Vi opretholder gamle principper som loyalitet og respekt. Vi forventer at alle vores elever er loyale over for deres Sensei og deres Dojo. Dette system skal sikre, at alle arbejder hårdt på at tilpasse sig dojoens kultur og trænings-principper.
Det er i orden fra tid til anden at besøge en anden dojo, hvis din Sensei er orienteret og indforstået med besøget.
Et besøg i en anden dojo kendetegnes hos os som et (1) besøg hver tredje måned, regulær træning betegnes som alt aktivitet der går udover ovenstående.
Vi har intet imod, at man har lyst til at træne i en anden klub, men vi har noget imod, at man så også træner hos os.
Hvis man virkelig ønsker at træne i en anden dojo er det selvfølgelig muligt. Men så må man tage det respektfulde valg, at meddele sin Sensei, at man stopper fordi - man vil forfølge sin træning i en anden dojo og lægge sit tilhørsforhold bag sig..
Ydmyghed er en dyd, siger ordsproget! Det forventes ifølge Japansk tradition, at den sidst ankomne indtager den ydmygeste plads i hierarkiet. Er du gradueret til f.eks. 3.kyu - så skal du sidde som den sidste i rækken af 3. kyuér!
Som udgangspunkt anerkender vi kun nationale og internationale gradueringer udstedt af Aikikai. Kommer man fra et andet aikido-system - kan vi give dispensation og man kan indgå i samme rangorden - men forvente, at skulle op til en graduering på samme eller tilsvarende niveau indenfor Aikikai´s pensum på et givet tidspunkt. Elever som kommer fra en anden klub eller aikido stilart skal ved indmeldelse verificere deres grad (Fotokopi af certifikat eller aikipas)
Nej, der er ingen religiøs praktisering i moderne aikido træning. Grundlæggeren af aikido, O`Sensei var en dedikeret discipel af den moderne Japanske religion Omotokyo. Omotokyo er en neo-shintoisme/sociopolitisk idealisme. Aikidoens teser bygger på en stærk østlig filosofi som kan siges, at være influeret af shinto, taoistiske, buddhistiske og konfuzianistiske elementer. Alle er filosofiske systemer med mange divergerende religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb. I dag er fokus lagt på selvudvikling og konflikt-løsning.
Vi taler generelt ikke om gradueringer. Man spørger aldrig til sine egne gradueringer eller avancement. Det er et udtryk for egoisme som ikke passer ind i bushido´s traditioner.
Når det er sagt, så tager det ca. 6-7 år at få 1.dan (sort bælte), vel at mærke hvis det er det man virkelig vil. Men det kræver, at man træner regelmæssigt (2-3 gange om ugen), deltager på seminarer, at man har bestået alle sine kyu grader på tilfredsstillende vis. Det forudsættes også at eleven gennem sin daglige træning udviser loyalitet, god kollegial adfærd og aktivt medvirker til klubbens drift. Der er dog absolut ingen krav til at gøre det på nomineret tid. Nogle tager 6 år om det – andre 16 år.
Det eneste du behøver til at starte med er løst siddende tøj som du kan bevæge dig i og svede i. Senere når du har trænet i et stykke tid og ønsker at fortsætte - kan du købe en dragt (Dogi) og udstyr som en Jo (Træ-stav) og en Bokken (træ-sværd). På vores link side kan du finde hjemmesiden til vores leverandør www.budoxperten.dk - hvor du som medlem af Frederiksberg Aikido Klub får en god klub-rabat. Det vil være en god ide at spørge de ældre elever/sempais til råds om modeller, størrelser, vask m.v.
Ja! I vores dojo må du kun træne i en hvid Dogi (overdel og underdel) - kun kvinder må bære en sports-Bh, undertrøje eller t-shirt under sin Dogi. Man må ikke bære stilmærke på ens dogi. Hakama skal være enten sort eller blå! Alle træner med bare tæer, undtagelsesvis SKAL man træne med skridsikre sokker eller Japanske tabi hvis man har fodsvamp. Fingre- og tånegle skal være klippet korte - ligeledes skal neglelak og kraftig makeup fjernes inden træning.
Af sikkerhedshensyn må der ikke bæres smykker (armbånd, ringe, øreringe, halskæder eller piercinger) under træningen!
I Aikido bruger man traditionelt ikke bæltefarver. Man bærer hvidt bælte igennem hele forløbet indtil man får sit sorte bælte. I Danmark og Sverige får man lov til at bære den sorte eller blå hakama fra 3. kyu. I resten af Europa, USA og Japan må man kun bære hakama hvis man er Yudansha (sortbælte).
Det er heller ikke nemt når man lige er begyndt og ikke kender alle eleverne. Elever sidder i rangorden, hvor den øverste elev (Sempai) sidder til højre for en lavere rangerende elev. Den lavest rangerende elev (Kohai) sidder som den sidste person til venstre. Når man træner er det altid den højst graduerede elev der starter teknikken. På den måde kan du lære af en som har trænet længere tid end dig!
Vi har to slags grader eller gradueringer. Kyu gradueringer som er elev-grader og Yudansha gradueringer som er mester-grader. Yudansha er også det vi kender som det sorte bælte med forskellige niveauer.
Man starter med at gå op til sin 6.kyu ca. efter 6 til 8 måneders regelmæssig træning. Herefter hedder det 5, 4, 3, 2 og 1 kyu. Når man har bestået alle sine kyu-grader tilfredsstillende over en periode på 6 til 7 år kan man blive indstillet til sin 1.dan (sort bælte). Herfra bliver man med flere års mellemrum indstillet til sin 2, 3 og 4 dan etc. Indenfor Aikido er Yondan (4. Dan) den højeste grad man kan opnå ved en fysisk prøve eller test.
Alle efterfølgende grader fra Godan (5. Dan) og op er anbefalet eller rekommanderet grader og har kun relation til hvor længe man har trænet aikido eller hvor stor en indsats man har gjort for at fremme aikidoen. Man kan gå udfra, at der som minimum skal gå 4 år mellem 3 og 4.dan og 5 år mellem 4 og 5.dan osv. Der er i alt 9 (sortbælte) grader, hvoraf 7. dan indtil videre er den højeste grad tildelt udenfor Japan. I Danmark er 6.dan den højeste grad som er tildelt.
Sensei og Sempai er ikke titler man tildeles, men er mere en respektfuld tiltaleform. Sensei og Sempai bruges i Japan i mange forskellige sammenhænge og i alle dele af samfundet som f.eks. når man tiltaler sin læge eller sin chef på arbejdet. Sensei kan som så mange af de japanske ord ikke oversættes direkte, men det nærmest man kommer er "lærer", "mester" eller "chef". Titlen, "Sempai" bruger man generelt overfor en person der i forhold til en selv er "senior" eller "overordnet" - men er forskellig fra "chefen" eller "lederen".
Der er dog den forskel på vestlig og asiatisk kultur, at I Danmark kan man forhandle med sin chef, det gør man ikke med sin Sensei. I en dojo er hierarkiet meget tydelig og klar. Der er ingen over Sensei og man diskuterer ikke med sin Sensei. Sensei investere sit engagement og tid i din træning og derfor udviser man sin respekt og loyalitet. Har man svært ved det skal man spørge sig selv om man er det rigtige sted.
Man kan sagtens have flere Sensei`s i en dojo hvis det drejer sig om en dojo med flere senior instruktører med høje dan-grader. Alle andre der underviser i en dojo omtales og tiltales Sempai. Tiltaleformen "Kohai" kan oversættes med "mandskab" eller "elever". I det Japanske samfund bruges termen som betydende "arbejdere" eller "medarbejdere" som ikke spiller nogen lederrolle. I Aikido bruges termen "Kohai" generelt om elever med kyu-grader.
Hvad betyder Shidoin og Fukushindoin så? Det er som sådan ikke en grad, men en titel. Shidoin og Fukushindoin er ligesom titlen Shihan, en Japansk instruktørtitel. Det kommer fra en term der kaldes Shō-gō - det nærmeste man kan oversætte det til er en slags licens-certifiering indenfor budo. Hvor en Shihan typisk har et slags pastorat (ansvarsområde) er Shidoin en registeret godkendt instruktør med elever. Fukushindoin betyder en registeret og godkendt assisterende instruktør. Det som er typisk Japansk og lidt specielt er hvordan disse titler i teorien adskiller sig i hierarkiet. Således er en shidoin, højere i hierarkiet end en tilsvarende dan grad eller højere dangrad (sempai=senior) som ikke har titel af Fukushindoin, Shidoin eller Shihan.
Al begyndelse er som bekendt svær. Lyt og lær! Vær opmærksom! Observer hvad andre gør og hold en lav profil indtil du har fundet ud af systemet. I sidste ende skaber etikette en tryghed og sikkerhed i dojoen som alle nyder godt af.
Her kan du læse vores dojoregler! (PDF fil)
Ja, det har vi! Man skal som minimum være 9 år for at træne på juniorhold. Se vores information om juniorhold her.
Adresse:
Frederiksberg Aikido Klub, Bülowsvejhallen, Bülowsvej 34. 1870 Frederiksberg C
Træningstider:
Mandag
18:30 - 20:00 Avanceret træning
20:15 - 21:15 Basis træning (Begynder)
Onsdag
17:30 - 18:30 Junior træning
18:30 - 20:00 Avanceret træning
20:15 - 21:15 Basis træning (Begynder)
Søndag
11:00 - 12:00 Unge træning
12:30 - 13.30 Basis træning (Begynder)
Omklædning
Herre og Dame omklædning på 1.sal. (Husk sandaler eller badetøfler)
Træning
Træning foregår i den lille sal i stueetagen.