Home

FAK LOGO ROUND SMALL

hanneogjan til forsideSelvforsvar, kampidræt og selvudvikling.

Aikido er en kampidræt, hvor målet ikke er at vinde, men at vise sin modstander, at der er en vej ud af kampen. Det kræver besindelse, styrke og teknik. Og det kræver, at man tøjle sine egne hævnimpulser. Det er sjovt, svært og udfordrende og derfor træner vi aikido. Aikido trænes i et konkurrence-frit miljø. Et ensidigt fokus på konkurrencen i sig selv - kan komme til at overskygge det meningsgivende formål med såvel træning som kamp. Resultatet risikerer at stjæle opmærksomheden fra den proces, udvikling og læring, der er det helt centrale.

Kombineret med en god portion filosofi skaber aikido en træningsform og en livsindstilling, som er udviklende for både kroppen og sindet.

Alt efter dit temperament og dine ambitioner kan du træne det som selvforsvar, som kampidræt og som en selvudviklings- og fordybelsesteknik. Aikido styrker dig både fysisk og mentalt. Kampkunst er et fantastisk middel til selvudvikling - en kendsgerning, som japanerne har udnyttet i århundreder.

Vi er en værdibaseret klub og vores medlemmer er vores vigtigste ressource. Vi lægger derfor stor vægt på at vores medlemmer trives og får mulighed for at udvikle sig. 
Værdierne indeholder nogle af de helt centrale krav og forventninger, som vi har til hinanden som medlemmer i Frederiksberg Aikido Klub. Og det er vores fælles ansvar, at værdierne får liv både i træningen og i det sociale sammenhold.

Frederiksberg Aikido Klub er medlem af Dansk Aikido Forbund, og alle elever er sikret og underlagt de nationale og internationale retningslinjer for træning og graduering.

Vores hovedinstruktører er internationalt godkendt til at undervise i aikido. Vi er derudover også medlem af Frederiksberg Idræts Union og er en godkendt forening i Frederiksberg Kommune. 

Her på siden kan du finde praktiske oplysninger om træningen i Frederiksberg Aikido Klub, du kan læse om aikidoens historie i Japan og Danmark, og under menupunktet ’Aikidotek’ kan du finde oplysninger om klubbens gradueringspensum og links til relevant litteratur.

Begynderhold hver mandag & onsdag kl. 19:30. Tilmeld dig til en prøvetime HER..

Prøvetime

Vi tilbyder prøvetimer for voksne hver mandag og onsdag fra kl. 19:30 og for børn hver søndag kl. 10:00 og juniortræning hver søndag kl. 11:00 - alt efter hvor meget plads vi har på holdet. Mød ikke op uden en aftale med os!

Alle kan deltage efter forudgående aftale med klubben.  Læs venligst under "Træning" hvad der kræves af dig inden du tilmelder dig! Klik på følgende links henholdsvis for voksen-hold og børne-hold for at komme til vores tilmeldningsformular. 

Du kan også tilmelde dig via Motivu ved at vælge det hold som passer dig.

Du kan læse mere om vores voksenhold og vores børnehold ved at klikke dig frem i menuen øverst.

Vi glæder os til at møde dig.

Kalender

2023
3logoer
Kalender ufuldstændig..

02. Januar: FAK Shogatsu Keiko. (Årets første træning)

02 januar: Kangeiko med Evenås Shihan
Gøteborg.

21. januar: Venskabslejr med Barger Shihan
Thisted Aikido Klub.

4. februar: Lørdagsseminar Chiisai
Sorø.

11. februar: DAF Træningssamling
Odense.

11. marts: 30 års jubilæumslejr med Evenås Shihan
Aalborg.

30. september: 60 års jubilæumslejr
Roskilde Aikido Klub.


Andre events:
Læs mere (kun for medlemmer)