Morihei blev født i byen Tanabe i Wakayama-præfekturet i Japan d. 14. december 1883. Han var den eneste søn af en velhavende købmand, Yoroku Ueshiba og læste på Yoshida Abacus Akademi.

Morihei var i en ung alder en meget svag dreng og derfor sørgede familien for at Morihei skulle træne budo som kunne styrke ham fysisk og mentalt. Uanset hvor Morihei opholdt sig eller hvad han arbejdede med - så var han optaget af Budo. Hans søgende sjæl var konstant på udkik efter den sande budo og selvudvikling.

Som en meget ung mand blev han en dygtig embedsmand ved staten og i 1901 blev nye bestemmelser på fiskeri kraftigt beskattet som gik hårdt ud over de lokale fiskere. Med kampånd sympatiserede Ueshiba med fiskerne og deltog i strejker som i sidste ende førte til hans afskedigelse fra staten.

Ueshiba blev herefter indskrevet i militæret under Osaka´s, 37. regiment og deltog i den russisk-japanske krig i 1905. Efter krigen bliver han indstillet til at forsætte på officer akademiet på grund af hans fremragende præstationer under krigen men Ueshiba vælger dog at forlade hæren og tager hjem til Tanabe igen.

I 1916 var Ueshiba med til at kolonisere Hokkaido i Nordjapan, hvor han mødte Sensei Sōkaku Takeda (1859–1943) som lærte ham Daitō-ryū aiki-jūjutsu.

Sokaku Takeda, inspirationen

Sokaku Takeda var søn af Sokichi Takeda og blev født i 1859 på herregården Takeda ved Aizu Ise i Oike. Han var født ind i Aizu klanen som i århundrede havde været kendt for deres krigskunst. Som barn overværede Sokaku på første hånd slagene i Aizu krigen i 1868, hvoraf mange fandt sted i gåafstand fra hans hjem. Han lærte Kenjutsu, Bojutsu, Sumo, og Daito-ryu fra sin far. Aizu krigen er bl.a. kendt fordi flere end 200 familiemedlemmer af Aizu klanen begik rituelt selvmord for at undgå at blive fanget under krigen.

Som en ung mand engagerede Sōkaku sig i mange kampe og dueller med katana (sværd) og blev betragtet som en dygtig sværdkæmper i en periode, hvor sådanne ting var begyndt at blive glemt. Vel vidende, at det også var blevet ulovligt at duellerer med sværd. Sōkaku tilhørte en uddøende race af de sidste samuraier som havde svært ved at accepterer nye tider i Japan.

I kølvandet på den femtende og sidste Shogun, Tokugawa Yoshinobu, bliver det ifølge Haitōrei loven fra 1870 - forbudt for samuraiklassen at bære katana (sværd) og deres chonmage (hårfrisure). I denne periode levede Sōkaku et noget flakket og omrejsende liv og rejser på kryds og tværs af landet for at afholde seminarer i Daito-ryu til militære officerer, politifolk og andre entusiaster, ofte af høj social status. Sōkaku efterlod en omfattende registrering af dem, som han underviste. Hans mest berømte elev var grundlæggeren af Aikido, Morihei Ueshiba og man kan takke Ueshiba for, at man i dag stadig kender til den ældgamle krigskunst Daito-ryu fra Aizu.

Mødet

I et interview har O`Sensei fortalt om sit møde med Sensei Sōkaku Takeda:
"Jeg var omkring 14 eller 15 år gammel i 1897 da jeg begyndte at lære Tenjin Shin'yō-Ryū Jujutsu fra Tokusaburo Tozawa Sensei. Senere trænede jeg Kito-Ryu, Yagyu-Ryu, Aioi-Ryu og Shinkage-Ryu. Mange af dem er Jujutsu former. Jeg prøvede også Hozoin-Ryu Sojitsu og Kendo, men alle disse former var mere optaget af ”en til en kamp” og ingen af disse former kunne tilfredsstille min tørst på at finde den sande form for Budo. Jeg besøgte mange steder i min søgen efter essensen i den sande Budo. Nærmest ved et tilfælde, da jeg var blevet 30 år og havde bosat mig i Hokkaido, mødte jeg på Hisada Kro i byen Engaru, Sokaku Takeda Sensei fra Aizu klanen. Han underviste i Daito-Ryu Jujutsu. I cirka 30 dage lærte jeg fra ham og jeg kunne ikke undgå at føle en inspiration. Senere havde jeg mulighed for at inviterer Takeda Sensei til mit hjem, hvor jeg og cirka 15 af mine ansatte blev elever i vores søgen efter essensen i budo. Om jeg opdagede Aikido da jeg lærte Daito-Ryu af Sokaku Takeda? Nej! - Det vil være mere rigtigt at sige, at Takeda Sensei åbnede mine øjne for den sande Budo" 

Aiki Budo

I de første år fra 1920'erne underviste Ueshiba i Daito-Ryu med licens fra Takeda Sōkaku. Efterhånden begynder Ueshiba langsomt at tage afstand fra Takeda og begynder at gennemføre flere ændringer i det tekniske indhold. Disse ændringer afspejles i de forskellige navne, som han benævnte sin kampkunst, først som Aiki-jujutsu, og derefter Ueshiba-Ryu, Asahi-Ryu, Aiki Budo, og til sidst Aikido. Som Ueshiba blev ældre og mere kvalificeret og spirituel i hans livssyn, bliver hans kampkunst også ændret og den blev blødere og mere cirkulær.

I 1927 grundlage Ueshiba, Kobukan Dōjō i Tokyo, hvad der senere skulle blive det internationale hovedkvarter for aikido, Aikikai Hombu Dojo. Under stillehavskrigen i 1942 begynder den amerikanske hær det første bombetogt over Tokyo som et modangreb på Pearl Harbor. I kølvandet på Tokyos hærgen vælger den nu 59 årige Morihei Ueshiba at flytte på landet til Iwama-Machi i Ibaraki præfekturet.

De mange bombninger i de følgende år ødelægger næsten 50% af Tokyo og Kobukan Dōjō er næsten ved at brænde ned, hvis det ikke havde været for O`Senseis søn, Kisshomaru som heltemodigt kæmpede mod ilden sammen med de få elever som var blevet tilbage i Dojoen. Dojoen overlevede mirakuløst.

Det var svære tider for dojoen under krigen og dojoen havde næsten ingen elever da de fleste unge mænd var indkaldt til tjeneste i militæret. Tiden efter Anden Verdenskrig blev ikke nemmere da de amerikanske besættelsesmyndigheder udsteder et forbud mod kampsport - fordi de blev anset for at fremme en nationalistisk ånd, der førte til militarisme. Loven blev ophævet i 1950 og den nationale organisation Dai Nippon Budo Kai begyndte at transformere de mange stilarter til at indgå i uddannelsessystemet som en udelukkende sundheds og sportslig aktivitet.

Iwama Dojo

Langt ude på landet i Ibaraki regionen i byen Iwama, kan Morihei Ueshiba dog fortsætte sit arbejde med at udvikle sin kampkunst. Det var måske meget klogt at undgå besættelsesmyndighederne - for Ueshiba havde fra 1927 undervist som professor på Søværnets Akademi og hærens skole i Toyama og tilmed introducerede aiki-budo på Officerskolen på opfordring af General Toshie Maeda. Med andre ord så var O`Sensei igennem hele sit liv stærkt involveret med personer af høj social status som havde politisk nationalistiske inklinationer. I dag kan det lyde som en separatistisk ide, men sandheden er at Japan alle dage har været et meget ideologisk og meget nationalistisk drevet land.

Det er i Iwama at Ueshiba fortsætter med at udvikle aikidoen fra 1942 til hans død i 1969.

I 1969 bliver Morihei Ueshiba syg og han dør den 26. april af kræft i sit lille hus i Iwama. To måneder senere dør også hans kone Hatsu. Hans søn Kisshomaru Ueshiba overtager arven og viderefører hans fars værk. Kisshomaru var den tredje søn og fjerde barn af Morihei Ueshiba.

O`Sensei Morihei Ueshiba fik tildelt flere hædersbevisninger igennem sit liv.

Jugun Kisho (Medal of Honor) 1960
Kyokujitsu-shō (Order of the Rising Sun) 1964
Zuihō-shō (Order of the Sacred Treasure) 1968

Arven efter O`Sensei

Enkelte stilarter er meget hårde, mens andre er mere bløde i deres stil og teknik. De mange forskellige skoler er repræsenteret af Senseis der i forskellige perioder trænede under O`Sensei før og efter 2. verdenskrig.

Uanset hvordan man vælger at anskue aikidoens kontekst eller hvordan teknikkerne har udviklet sig over tid, så har aikidoens fundament ikke ændret sig. Vores teknikker er nedarvet fra feudal krigskunst og vores våbenteknikker er overleveringer fra de feudale samuraiers indsigt i kamp med sværd, spyd og kniv.

Overordnet kan man sige at Ueshiba´s aikido ikke var tiltænkt som en fortsættelse af de gamle stilarter, men en udvidelse og at aikido har en tydelig diskontinuitet med traditionel Jujutsu eller Kenjutsu.

Omotokyo

Men hvor kommer filosofien så ind i billedet? O`Sensei var en dedikeret disciple af den moderne Japanske religion Omotokyo. Omotokyo er en neo-shintoisme/sociopolitisk idealisme. Aikidoens teser bygger på en stærk østlig filosofi som kan siges, at være influeret af shinto, taoistiske, buddhistiske og konfuzianistiske elementer. Alle er filosofiske systemer med mange divergerende religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb.

Fokus er lagt på selvudvikling og konflikt-løsning. Det er en udbredt opfattelse, at O`Sensei´s stigende pacifisme i de senere år af hans levetid og tro på, at Aikido bør være en "kampkunst for fred" var inspireret af hans involvering med religionen og dens daværende leder Deguchi Onisaburō.