Saito Sensei 9. dan Aikikai Shihan, blev født den 31. marts 1928 og begyndte at træne Aikido i Iwama i 1946 efter at have trænet Kendo, Judo og Karate.

Morihiro Saito Sensei levede i 23 år ved O-Sensei´s side og tog del i den daglige træning hvor O-Sensei brugte den unge Morihiro Saito til at teste og udvikle sin aikido. På denne måde blev Saito Sensei delagtiggjort i en fantastisk udviklingsproces og fik en dyb og indgående indsigt i aikidoen. Saito Sensei gjorde det til sin livsopgave at bevare og undervise de principper som han havde lært af grundlæggeren O-Sensei.

Som en slags belønning for tro tjeneste fik Saito overdraget et stykke land af O´Sensei - lige ved siden af Iwama Dojoen og blev udnævnt til ansvarlig for Aiki templet og dojoen i Iwama kort før O´Senseis død.

Efter O-Senseis død udviklede Morihiro Saito Sensei et specielt graduerings-system uden om Aikikai, som skulle sikre, at aikidoen som han underviste den i Iwama ville blive bevaret for eftertiden. Det faldt ikke i god jord hos Aikikai og i mange år var der en splittelse imellem Aikikai og Saito Sensei.

Saito Sensei´s aikido som efterfølgende udviklede sig i den lille dojo i Iwama efter O`Senseis død er kendt for sin omfattende praksis af ”Kihon”, grundtræning eller statisk træning i de første stadier i undervisningen. Elever starter med holdegreb fra en solid position for at lære mekanikken i en teknik og dens bevægelse. Herfra kan eleven med balance og stabilitet avancerer til ”Ki no nagare” mere flydende træning og bevægelser som oftest er associeret med aikidoen.

Et nævneværdigt aspekt ved Saito Sensei´s aikido fra Iwama er dens omfattende brug af våbentræning med Bokken (træsværd) og Jo (træstav). Træningen og brugen af disse våben giver eleven en god forståelse af vægtfordeling, hoftebevægelser, fodstilling og afstand i forhold til sin modstander.

Saito Sensei fremhævede ofte, at han underviste præcist som O`Sensei selv havde undervist. Og da Journalisten Stanly Pranin fra Aiki News, kunne fremvise en sjælden kopi af O`Sensei´s første trænings-manual, Budo fra 1938, fundet hos Zensaburo Akazawa (en tidlig elev af O`Sensei) blev det et klart bevis på, at Iwama stilen er tæt på en direkte overlevering fra O`Sensei. Derfor benævnes Iwama stilen meget ofte som "Traditional Aikido" eller "Takemusu Aikido".

Når det var så vigtigt for Saito Sensei at legitimere sin aikido, hænger det sammen med, at der i Hombu Dojo var en anden udvikling i gang. Den daværende Doshu, Kisshomaru var i gang med at ændre og tilpasse aikidoen, noget som Saito Sensei ikke brød sig særligt godt om. Når "papirnusserne" og "akademikerne" fra Hombu Dojo kom på besøg i Iwama dojoen - fik Saito´s elever ofte besked på at vise byboerne hvor "skabet skulle stå"..

Det skal retfærdigvis nævnes, at Saito Sensei selvfølgelig ikke selv kunne undgå, at ændre på O´Senseis aikido. I kraft af personlighed, styrke og størrelse fik Saito´s aikido selvfølgelig et andet udtryk end O´Sensei´s . Saito Sensei lagde også et stort stykke arbejde i at kategoriserer og pædagogisere O`Senseis aikido og våben. Med andre ord så vil aikidoen altid være i udvikling.

Morihiro Saito Sensei døde i 2002 og udpegede aldrig en direkte efterfølger til Iwama traditionen. Men Saito Sensei havde to meget fremtrædende repræsentanter i Europa, Shihan Ulf Evenås fra Sverige og Shihan Paolo Corallini fra Italien som i dag repræsenterer Iwama stilen i henholdvis Nord og Syd-Europa og som rejser verden rundt og fortolker Saito´s aikido fra Iwama.

Ved Saito Senseis død ophørte hans graduerings-system og efter ønske fra Saito Sensei er størstedelen af hans elever i dag direkte tilknyttet hovedorganisationen Aikikai i Tokyo.

Efter Saito´s død overgik også kontrollen og ejerskabet af dojoen og templet tilbage Ueshiba familien.