Kisshomaru er født i 1921 og var søn af Morihei Ueshiba og blev den 2den Aikido Doshu.
Kisshomaru´s historie har levet i skyggen af O`Sensei og han har ikke fået den anerkendelse som han rettidigt bør have i aikido historien. Det er i høj grad hans skyld, at vi kender til aikido i Europa og resten af verden.
Han havde en kandidateksamen i økonomi fra Waseda universitetet og begyndte at træne aikido på et seriøst niveau som 16 årig i 1937. Mens han var universitetsstuderende i 1942 blev han udnævnt til overhoved for Kobukan Dojo. O`Sensei havde forladt Tokyo og Kisshomaru kæmpede en brav kamp for at redde dojoen under krigen. Kisshomaru måtte tilmed tage flere forskellige jobs om dagen for at få økonomien til at hænge sammen i dojoen.
Efter anden verdenskrig var det Kisshumaru´s opgave at genoprette aikido organisationen og ændrede således Hombu stilen i håb om at aikidoen ville blive lettere for offentligheden at lære.
Det er Kisshomaru som er ophavsmand til Aikikai Hombu som han oprettede i 1948 og han arbejdede meget målrettet på at få Aikidoen til at udvikle sig og sprede sig over kontinenterne. I 1957 udgav han sin første bog om aikido som blev en kæmpe succes og er siden genoptrykt flere gange. I alt forfattede han lidt over 20 bind om aikido hvor de fleste i dag er oversat til engelsk. I 1963 rejser Kisshomaru for første gang til USA og siden hen til Europa, Nord og Sydamerika.
Kisshomaru organiserer en storstilet plan for at sprede kendskabet til aikido på verdensplan. Helt i overensstemmelse med sin fars visioner om, at aikido skal skabe fred i verden, begynder Kisshomaru, at sende de ældste elever ud til forskellige lande. Med en lille pose penge på lommen etablerer de udsendte Senseis sig i større europæiske byer for at starte deres egen dojo under Aikikai´s ledelse. Kisshomaru´s plan lykkkedes. Det er svært at finde ud af hvor mange som træner aikido på verdensplan, men det anslås, at der trænes aikido i ca. 110 forskellige lande.
Selvom det var en kæmpe bedrift at udvide kendskabet til aikidoen ud over Japans kystlinie - så var det hans arbejde med at udvikle aikidoen på et teknisk niveau som optog ham mest.
Kisshomaru fik gradvist ændret det tekniske pensum og fik reduceret det ret så omfattende indhold af våbenteknikker og fik skabt en standardiseret nomenklatur (fortegnelse over anvendte ord og udtryk) i aikido. Hans personlige og meget flydende teknik, Ki no Nagare (flydende bevægelse) blev en de facto standard på verdensplan.
O`Senseis undervisningsmetode var, at eleven skulle observere omhyggeligt og fokuseret og dermed lære aikido. O`Sensei var ikke meget for verbale forklaringer. Derfor anså både Kisshomaru og bl.a. Morihiro Saito, at det var nødvendigt at navngive, arrangere og klassificere de forskellige teknikker. For eksempel er Tai-no-tenkan i Hombu stil lig med Tai-no-Henko i Iwama stil.
Kisshomaru nåede at opleve frugten af hans arbejde. Aikikai blev allerede før krigen anerkendt juridisk som en non-profit organisation (Zaidan hojin), og blev endelig anerkendt af Undervisningsministeriet som Zaidan Hojin Aikikai i 1947 og dermed var vejen banet for en international udbredelse.
Kisshomaru Ueshiba døde i 1999 æret af den japanske regering og med udmærkelser fra mange andre lande.